Fund&Fortid nr. 2 - Er nu på gaden
Så er der igen noget at glæde sig til. Fund&Fortid 2-2026 er færdigt og sendt til trykkeriet. Det vil blive omdelt til abonnenterne fra den 8. juni. Bladet er denne gang på 48 sider og som sædvanligt i et format, der er egnet til at vise store skarpe billeder.
Som det fremgår af indholdsfortegnelsen, fejrer vi i dette nummer 1200-året for munken Ansgars forsøg på at gøre danerne kristne. Der er opført en fin trækirke i Ribe VikingeCenter, et forsøg på at vise en af de første kirker i Danmark, og den indre udsmykning viser nogle gode bud på, hvordan sådan en kirke eventuelt kan have set ud i vikingetiden.
Bladet har desuden artikler om ældre stenalder, detektorfund og en udgravning af et sjældent forekommende gravfund, nemlig en kammergrav anlagt for en fornem kvinde i vikingetiden. Hertil en artikel om oldsager, som ikke hører hjemme i dansk sammenhæng, og en artikel om farver i middelalderen.
Husk at ikke abonnenter meget nemt kan bestille et abonnement ved henvendelse til Benny Staal (Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.). Husk også, at vi eftersender årets hidtil udkomne numre gratis til nye abonnenter. Læs mere her: https://www.arkaeologi-daa.dk/fund-fortid, eller bestil direkte via vores formular Abonner på Fund&Fortid
Pris for 4 numre er kun 305,- kr. Inkl. porto. Her får man virkelig noget for pengene... Og er du medlem af en af vores foreninger er prisen 255,- kr.
Til alle abonnenter. Hvis bladet mod forventning ikke er dukket op inden for 3 uger efter den 8. juni, skal man skrive til Benny Staal, og DAO får besked på at levere et erstatningsnummer. Hvis der går længere tid, eftersender Danske Amatørarkæologer bladet, dog opkræves porto herfor.
God fornøjelse!



