Årets Arkæolog 2026
Foto: Arne Hertz
Årets Højdepunkt
Årets højdepunkt på DAAs årsmøde er som altid udnævnelsen af Årets Arkæolog.
Vi var så heldige, at DAA sidste år udnævnte hele to "Årets Arkæolog 2025”, og i år blev der atter udnævnt to ildsjæle, en amatørarkæolog og en professionel arkæolog, som gennem mange år har fundet sammen i et enestående samarbejde om fibler, og de turnerer sågar landet rundt med et super interessant foredrag under overskriften: ”Fiblen - et smykke med samlende funktioner i”.
Årets udnævnelsener gik til det fantastiske team amatørarkæolog Glenn Abramsson, Harja, og Arkæolog Mogens Bo Henriksen, Museum Odense.
Glenn Abramsson
Glenn blev i 2020 udnævnt af Dronning Margrethe II til ”Ridder af Dannebrogordenen” for hans arbejde for som amatørarkælog, hvilket i sig selv siger en del om, hvad Glenn har ydet for amatørarkæologien i Danmark, og faktisk i udlandet også. Han har blandt andet udarbejdet flere opslagsværker, som ”Smykker, beslag eller fragmenter med udsmykning?”, ”Hvad kan jeg få for en skilling?” og ”Fibeltavle – Kronologisk tavle over fibler fra bronzealderen til middelalderen”
Glenns intense arbejde med fibel-kronologien, findes offentlig tilgængelig på Harjas hjemmeside, og er således til stor gavn for alle landets detektorførere. Dette store arbejde har lettet identifikationen af utallige fibel-fund... allerede, når detektorføreren står ude i marken.
Mogens Bo Henriksen
Mogens Bo har altid har været "amatørernes mand", og han har altid været behjælpelig, også i ”Facebook-tiden”, med at svare på 1000-vis af spørgsmål. Mogens Bo har vist interesse for amatørarkæologien gennem hele sit liv, og for ham er det ikke afgørende om du er amatør eller ej.
Mogens Bo har også været ophavsmand til hvordan fund skal behandles, registreres og opbevares indtil museerne har modtaget fundene – i hvert fald Museum Odense.
Hertil kommer, at Mogens Bo har skrevet mange gode artikler i vores medlemsblad, Fund&Fortid. Og ifølge redaktøren på bladet, Benny Staal, har Mogens Bo ofte - helt af sig selv - fremsendt interessante artikler, mens DAA andre gange har ønsket en artikel om et bestemt emne, som Mogens Bo velvilligt har forfattet.
I DAA påskønner vi ildsjæle inden for arkæologifaget, om det er amatører eller professionelle, det er lige meget.
Tillykke til Glenn Abramsson og Mogens Bo Henriksen
På vegne af DAAs bestyrelse
Martin Sonne-Schmidt
Formand

