DAAs Årsmøde og 2 x Årets Arkæolog

Lørdag den 15. marts 2025 afholdte Danske Amatørarkæologer (DAA) sit Årsmøde på Arkæologi Haderslev, Museum Sønderjylland. Fremmødet var ikke overvældende, idet kun 11 medlemmer deltog. Hertil de to foredragsholdere samt yderligere et par tilhørere. Mødet gik planmæssigt bortset fra, at det lille fremmøde gjorde, at forslag til vedtægtsændringer må vente med godkendelse til næste årsmøde.
 
Først holdt Per Ethelberg et foredrag om en af hans udgravninger, «Galsted Nord – et nordslesvigsk Pompeji», men først fik tilhørerne en introduktion til de folkeslag, som levede i egnene i Jylland og syd herfor i tidlig jernalder; Jyder nord for Nordslesvig, Varinere i det nuværende Nordslesvig og Anglere i det nuværende Sydslesvig. Herefter gennemgik Per en jernalderlandsbyen Galsted Nord’s udvikling i tiden omkring Kristi fødsel. Andet foredrag af Lennart Secher Madsen handlede om to byarkæologiske undersøgelser, dels i Haderslev hvor en kendt men ikke før nu erkendt kanal blev lokaliseret, dels en undersøgelse i tracéer i Kolding midtby, hvor Franciskanerklosterets kirkegård og mulig kirke blev stedfæstnet. Begge foredrag var meget interessante.
 
For første gang i DAAs historie blev der udnævnt to ”Årets Arkæolog”, idet bestyrelsen havde valgt at udnævne de to afgående museumsinspektører, Lennart Secher Madsen og Per Ethelberg fra Arkæologi Haderslev. De startede begge deres arkæologiske løbebane i Haderslev på samme tid – for 40 år siden – og afslutter nu et langt fagligt liv i Sønderjylland – eller Nordslesvig, som det rettelig hedder, samt Kolding kommune. Per som forhistorisk arkæolog med speciale i jernalder og Lennart som middelalder arkæolog. Talrige er de arkæologiske undersøgelser, som de hver især har forestået, forsket i og publiceret gennem årene.
 
DAA lykønsker de to med udnævnelsen.
 

Årets Arkæolog 2025

For første gang i DAAs historie blev der udnævnt to ”Årets Arkæolog”, idet bestyrelsen havde valgt at udnævne de to afgående museumsinspektører, Lennart Secher Madsen og Per Ethelberg fra Arkæologi Haderslev. De startede begge deres arkæologiske løbebane i Haderslev på samme tid – for 40 år siden – og afslutter nu et langt fagligt liv i Sønderjylland – eller Nordslesvig, som det rettelig hedder, samt Kolding kommune. Per som forhistorisk arkæolog med speciale i jernalder og Lennart som middelalder arkæolog. Talrige er de arkæologiske undersøgelser, som de hver især har forestået, forsket i og publiceret gennem årene.
 
DAA lykønsker de to med udnævnelsen.

Uden titel

Årsmøde 2025

Indkaldelse til DAA's årsmøde 2025

museum sonderjylland

Lørdag den 15. marts 2025 kl. 11:00 - 16.00

Mødet holdes på Museum Sønderjylland
Arkæologi Haderslev
Dalgade 7
6100 Haderslev

Program

  • 11:00 – 12:30 Årsmøde med dagsorden i henhold til vedtægterne

  • 12:30 – 13:00 Frokost pause

  • 13:00 – 13:15 Udnævnelse af Årets Arkæolog
  • 13:15 – 14:15 Foredrag med Overinspektør Lennart Madsen Museumsinspektør og ph.d. Per Ethelberg

  • 14:15 – 14:45 Kaffe og kage

  • 14:45 – 15:00 Diskussion og afrunding af årets mødet 2025

Tilmelding og deltagergebyr: Tilmelding senest den søndag 9 marts 2025 til kassereren, Pia Bischoff, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tlf. +45 53555341 Deltagergebyret på kr. 100,00 skal betales senest ved tilmeldingsfristen ved overførsel til foreningens bankkonto reg.nr. 9070 kontonr. 1642723139 eller til MobilePay 80916. Husk venligst at opgive navn og postnummer på deltagerne

Vedtægtsændringer indsendt på vegne af bestyrelsen i DAA, den 27/11 2024
Som ønskes behandlet på årets mødet d. 15/3 2025 i Haderslev

pdf1

Ny webadresse

geen circle arrow upSom du nu kan se hvis du kigger i adresse linjen, så hedder vores web adresse ikke www.arkaeologi-sda.dk mere, men www.arkaeologi-daa.dk.
Vores gamle web adresse vil stadig fungere, da den fremover peger videre til den nye DAA adresse.
Så får alle mulighed for at bookmarke den nye adresse, og google og andre søgemaskiner får den registreret, inden den gamle bliver lukket ned.

VH. //webmaster

Fund&Fortid nr. 1 - 2025

FF 01 2024 forside WEB

indhold web
 
Årets første nummer af Fund&Fortid er på vej. I skrivende stund er layout færdigt, og næste trin er trykning. Fra den 10. marts bliver bladet sendt til abonnenterne.
 
Som den opmærksomme læser bemærker, dedikerer vi dette blad til Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab, som kunne fejre 200-års jubilæum den 28. februar 2025. To bestyrelsesmedlemmer har skrevet et rids af selskabets historie og lidt om fremtiden.
Hvis du ønsker at være medlem af det gamle selskab, kan det gøres her: www.oldskriftselskabet.dk
Jeg kan varmt anbefale et medlemsskab, hvor man får mulighed for at høre de månedlige foredrag på Nationalmuseet (fra nov. til april) om aktuelle arkæologiske fund, deltage i selskabets sommerudflugt, modtage Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie samt købe mange bøger med arkæologisk indhold med 30%'s rabat. Se hjemmesiden.
 
Men der er også andre interessante artikler i Fund&Fortid 1-2025, som er vores hidtil største nummer på hele 48 sider. Idet alle artikler er vigtige, skal her kun nævnes Verdensarven i Vedbæk og Nogle kristne Stenmonumenter (det eneste sted, hvor alle Danmarks stenkors er samlet), som eksempler på bladets brede indhold, for det er naturligvis også en masse stof mellem sten- og middelalder i bladet.
 
Husk: Hvis du ønsker medlemsskab af DAA, eller blot abonnere på Danmarks flotteste arkæologiblad, kan du tilmelde dig her på siden.
 
Abonnenterne skal også huske at give os besked, hvis bladet mod forventning ikke dukker op i løbet af uge 11 (fra den 10 til den 15. marts)

DDA Logo 01 transparent

Kontakt Os

Spørgsmål om medlemskab og abonnement:

Danske Amatørarkæologer
v/Martin Sonne-Schmidt
Åkandevej 4
DK-9400 Nørresundby

Telefon: +45 5054 1641

E-mail: danskeamatoer@gmail.com